Angstens dynamik eller formel

En tidligere deltager på kurset i angsthåndtering skriver til mig omkring fornyet bekymring, der tangerer til angst. Bekymringen kommer omkring en velkendt situation omkring nogle ting, der skal ordnes. Helst snart. Helst inden andre tager det ilde op, at det ikke er ordnet endnu, men omstændigheder gør, at der bare ikke rigtig sker noget. Vi kender det vist alle sammen. Men denne tidligere deltager – vi kan jo kalde ham Henrik – gør ikke bare ingenting; han går i gang med at analysere.

Han sætter sig ved computeren og beskriver situationen, hvor han helt aktuelt oplever bekymringen i en kritisk situation. Han beskriver sine tanker og fastsætter procentsats for fylde/tyngden af tanken. Han beskriver sine følelser og sætter styrke på ud fra skala fra 1 – 10 og ligeså med det, der sker i kroppen. Til sidst skriver han adfærd på, som så er at lave dette grundskema.

Ud fra denne analyse konkluderer han så egenhændigt og vældig kompetent:

Jeg tror måske, jeg lidt sidder i klemme mellem to ting:
1) Min egen opfattelse af mit kompetenceniveau, som nok er for lavt, og
2) En overvurdering af faren ved, at (særligt ukendte) folk ikke er mig venligt stemt.

 

Jeg blev meget opmuntret, da jeg læste det. Og hans ord: kompetenceniveau (3) og overvurdering af faren (1) fik mig til at tænke på Angstens dynamik eller Angstens formel, som mange forskellige har beskrevet. Lad være med at opgive det næste snørklede, men læs det roligt igennem to gange. Det giver god mening.

Følelse af angst = (Sandsynlighed(1) x Forfærdelighed)(2)
(Coping(3) + Hjælp(4))

Man ganger i tælleren(den øverste), fordi selv en lille sandsynlighed(1) for at noget frygtet skal ske, kan udløse stor angst, hvis man synes, det er meget forfærdeligt(2). Og omvendt: Måske er det frygtede ikke så forfærdeligt(2) igen, men hvis risikoen(1) for at det sker, er meget høj, vil det også udløse stor angst. Heldigvis skal dette divideres med nævneren nede: nemlig summen af, hvad man selv kan præstere(3) og hvad andre kan hjælpe(4) med. Jo højere kompetence i håndtering af angst, jo mindre hjælp behøver man udefra.

Det giver 4 variabler i en ligning, man kan justere på:

1) Realistisk tænkning omkring sandsynlighed og boosting af tidligere sejre
2) Omstrukturering af tanker om forfærdelighed
3) Træning af færdigheder
4) Brug af netværket omkring en

Praktisk for Henrik i denne situation:

1) Han kan snakke sig frem til realistisk sandsynlighed for, at andre tager det meget ilde op, at han endnu ikke har fået ordet det aftalte. Henrik kan snakke med sig selv eller venner og familie
2) Henrik er rigtig god til at lave omstrukturering af egne tanker, så den kan han selv klare
3) Henrik har selv fundet ud af, at han er bedre til at få ting gjort, når han planlægger det og laver en forpligtende aftale med andre, fordi han så får det udført for ikke at skuffe dem
4) Henrik er endnu ikke skrap til, men er absolut blevet bedre til at søge hjælp… som at sende mig en mail eller henvende sig i netværket hos nogle, der kan hjælpe med praktisk udførsel af den forsinkede opgave.

Man kan både bruge angstens formel til at få øget forståelse for, hvorfor en situation er så angtsudløsende (og måske være lidt mere blid ved sig selv) og man kan bruge den til aktivt at gå ind i kampen for at mindske følelsen af angst i disse situationer. Man kan blive mere målrettet mod en af de fire variabler.  Prøv det selv og skriv til mig om dine erfaringer.