En gåtur kan være en radikal handling

I disse nyhedsbreve får du noget at vide om mig, som måske ikke er så eftertragtet i dagens samfund: Jeg er et liste-menneske. Jeg tænker meget over tingene i min hverdag. Jeg er taknemmelig. Jeg holder på regler, som jeg synes, er fornuftige, selvom tidens trend ikke er enig. Jeg er introvert. Og så er jeg  …. doven. Altså ikke med arbejde og relationer … men i forhold til fysisk aktivitet. Jeg hylder motionen som meget vigtig i forhold til både fysisk og psykisk velvære, men jeg har aldrig lært at holde af en lang løbetur eller prøvet en hård gang spinning. Derfor slugte jeg forleden dag en kort artikel af Tine Maria Winther i Kristeligt Dagblad d. 7. april 2018, hvor hun har interviewet forfatteren til en ny bog: ”Gå tur”, der udkom sidste måned.

Forfatteren magister i litteratur Anna Skyggebjerg siger: ”I en verden, hvor der er fart på alting og krav om, at vi hele tiden bliver bedre, hurtigere og stærkere, er det at gå en tur bare for at gå en tur i virkeligheden nærmest en radikal handling”. Gåturen er således ikke bare det, vi må nøjes med, hvis vi ikke kan andet og hårdere fysisk træning. Men vi kan vælge den, fordi den både gør noget godt for fysikken, men bestemt også for psyken. Anna Skyggebjerg siger: ”Gåturen kan noget, som ikke mange andre motionsformer kan. Nemlig at give ro, nærvær, en fornemmelse af taknemmelighed og en pause, hvor vi glemmer os selv. Det er det, vi alle sammen savner, men ikke altid ved, hvordan vi skal få ind i vores liv, og så er det i virkeligheden så enkelt at sætte den ene fod foran den anden”.

Her foreslås altså en aktivitet, der ikke kræver indkøb af specielt tøj eller fremmøde på et bestemt tidspunkt. Og man kan selv planlægge, hvor længe aktiviteten skal vare, og om den skal foregå i ensomhed for at blive tømt for tankemylder eller for at få lagt planer. Eller om der skal selskab til; et selskab som man kan snakke med eller gå i tavshed med. Anna Skyggebjerg fortæller om Søren Kierkegaard, der på daglige gåture tog ”menneskebad”, idet han stoppede mennesker på sin vej og indledte samtaler. Det er også en radikal handling i dag, da de fleste mennesker i Danmark er opdraget til at passe sig selv, hvis man ikke har noget meget vigtigt at tilbyde andre. Men vi kunne sikkert berige hinanden og os selv ved at efterligne Søren Kierkegaard, hvis vi altså tør og hvis det er det, vi har brug for.

Anna Skyggeberg skrev i 2013 bestselleren ”Introvert”, hvor hun gennemgår begrebet og guider den introverte til større trivsel gennem egen erfaring og gode råd til livet på arbejdspladsen og derhjemme. Jeg tænker, at gåturen i ensomhed mest appellerer til den introverte, der kan lade op på denne måde. Og så kan jeg forestille mig, at den ekstroverte skal have selvskab på turen for at lade op, hvis ikke gåturen lige præcis er valgt for at træne fordybelse og kærlighed til eget selskab. Gåturen kan bruges meditativt, hvis du ellers kan tømme hovedet for indkøbs- og to-do-lister. Og hvis du ikke lykkes med at tømme hovedet med det samme, kan du glæde dig over, at din krop kan lide bevægelse og frisk luft. Der er faktisk ikke de store ulemper ved den gåtur. Vi kan godt gå i gang.