Elektrochok ændrer din opfattelse af omverdenen

På hjemmesiden www.videnskab.dk skriver journalist Marie Barse 17.juli 2018 om den nyeste danske forskning omkring effekt af i ECT-behandling, der også kaldes elektrochok-behandling. Jeg finder dette meget interessant, da flere af mine klienter eller deres pårørende har prøvet denne type behandling mod svær depression. Jeg har også selv i mange år været med til at give denne behandling og har syntes, at det var så ærgerligt, at denne effektive metode har fået et blakket ry gennem gamle film og negativ omtale i medierne.

Jeg kan ikke forsvare måden at give behandlingen i gamle dage, for den kender jeg ikke. Men i nyere tid er der stille musik og behageligt lys i rummet, når patienten kommer ind og lægger sig på lejet. Der gives bedøvelse og afslappende medicin, så patienten ikke kan mærke noget og ikke får stærke kramper, når der gennem elektroder sendes en svag elektrisk strøm ind i hjernen. Patienten vil få en svag sammentrækning af muskler, mens man på papirstrimmel kan se, hvornår reaktionen i hjernen er færdig.  Herefter vil plejepersonalet sidde ved siden af patienten, tjekke puls og blodtryk og hjælpe patienten til langsomt at vågne igen og få lidt at drikke.

Marie Barse skriver i artiklen om et helt nyt studie, som professor i neuropsykologi fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Kamilla Miskowiak netop har afsluttet efter 5 år. 27 svært depressive patienter fra lukket psykiatrisk afdeling deltog og vidste ikke, om de fik ECT eller falsk ECT. Forskerne vidste det heller ikke under resten af studiet. Men døgnet efter ’behandling’ gennemgik alle patienter hjerneskanning, mens de fik vist meget ubehagelige billeder f.eks. et overfald eller racistiske billeder eller meget positive billeder, f.eks. hundehvalpe eller sejrende sportsudøvere.

Man har længe vidst, at folk med depression har overaktivitet i den midterste del af frontallapperne i hjernen, og dette har betydning for, hvordan man opfatter verden omkring sig. Efter den rigtige ECT-behandling kunne man se, at der var mere iltet blod = reaktion ved de positive billeder og mindre ved de negative i forhold til dem, der havde fået falsk ECT. ”Der sker på en eller anden måde en normalisering”, siger Kamilla Miskowiak.

Jeg selv har aldrig lagt skjul på, at jeg mener, at den kognitive adfærdsterapi er vældig potent til at ændre både automatiske og grundlæggende tanker. Den depressive klient har et midlertidigt negativt ændret tankesæt, som gennem scoring af internationale anerkendte test kan vise denne ændring.  Eksempelvis meget lavt selvværd med negative tanke om eget værd, skyld, fremtiden og muligheder. Når depressionen er lettet af sig selv eller gennem samtaler, medicin, ECT eller en kombination, vil testen vise et helt andet tankesæt, som før depressionen satte ind. Det er altså ikke mennesket, der ændres, men tankesættet eller reaktionen i frontallapperne, om du vil. Og nogle gange oplever jeg som terapeut, at jeg ikke selv med de bedste intensioner og de mest gennemprøvede redskaber kan hjælpe min klient. Og hvis medicin heller ikke hjælper eller ikke kan tåles, er ECT altså en rigtig god mulighed.

Det er dejligt, at vi i Danmark bruger tid og penge på at forske i noget, der kan komme mange mennesker til gode. I Danmark er der 1800 mennesker om året, der får ECT. Du kan her læse videre om kommentarer til projektet fra Professor i psykiatri på Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Poul Videbech samt fra klinisk lektor på Syddansk Universitet Erik Roj Larsen, som er speciallæge i psykiatri i Region Syddanmark.

Og desuden abstractet på videnskabelig artikel på engelsk om studiet, hvor Kamilla Miskowak er førsteforfatter, her.