Fakta om angst

Kilde: Angstforeningen, fakta ved Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i Psykiatri, PhD

Der findes flere forskellige angstlidelser, og de kan alle variere i sværhedsgrad og omfang. Mange mennesker, som oplever angst, kan genkende symptomer fra mere end en angstlidelse. Nedenfor er en kort beskrivelse af de mest udbredte angstlidelser – læs meget mere på Angstforeningens hjemmeside.

Socialfobi – Opleves som en følelse varierende fra anspændthed til panisk angst i andres selvskab. Man tænker fx, at man er “anderledes/forkert”, er flov over, at man er nervøs og frygter, at andre skal opdage, hvordan man har det. Ofte er man angst for at komme til at svede, ryste eller rødme. Ved de enkle former for socialfobi vil de fleste blot forsøge at skjule eller dæmpe deres kropsreaktioner, man kalder det at lave ’sikkerhedssøgende adfærd’, hvor man dulmer angsten ved indtag af beroligende produkter. En gennemgående reaktion er også undgåelsesadfærd, hvilket kun forværrer angsten. Man regner med, at 7 % i DK lider af socialfobi.

Panikangst – Opleves som voldsom og pludselig angst uden udløsende årsag. Mange oplever vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed, kvalme og en følelse af, at alt er uvirkeligt. Typiske tanker under et angstanfald er: ”jeg er ved at dø” eller ”jeg er ved at blive sindssyg”. Man er helt sikker på, at en katastrofe indtræffer og vil ofte flygte fra situationen og/eller søge læge. En hyppig reaktion bagefter er at undgå det sted, panikanfaldet opstod: bussen, indkøbsstedet, banken el.lign. Adfærden ligner til forveksling agorafobi. Man regner med, at 100.000 i DK lider af panikangst.

Agorafobi – Opleves som angst for at færdes alene uden for hjemmet. Mange har katastrofetanker om, at de vil miste kontrollen, falde om eller besvime. Man er typisk bange for at gå i supermarkedet, køre med bus og tog eller for store menneskemængder, og ofte må man have en partner eller ven(inde) til at tage med, hvis man skal ud. Agorafobien er ofte en følge af panikangst eller sygdomsangst og reaktionen vil ofte være undgåelsesadfærd, hvilket forværrer angsten og mindsker sikkerhedszonen, hvor man føler sig tryg i. Man regner med, at 6 % i DK lider af agorafobi.

Sygdomsangst/Helbredsangst – Opleves som tilbagevendende angst for at lide af en alvorlig fysisk sygdom. Man er tilbøjelig til at være overopmærksom på fornemmelser i kroppen og tolke dem som tegn på en alvorlig fremadskridende fysisk sygdom såsom kræft, sklerose, hjertelidelse, hjernesvulst osv. Man regner med, at 1 % i DK lider af sygdomsangst.

Generaliseret angst – Opleves som vedvarende bekymringer og uro i kroppen fx tendens til sammenfaren og besvær med at falde i søvn. Mange bekymrer sig fx jævnligt over, om de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme noget til. Ofte bekymrer man sig også dagligt for, om man har overset noget i dagens løb, og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, såfremt der er det mindste, man ikke er sikker på er i orden. Man får altså ikke deciderede anfald af angst, men mærker den lidt hele tiden. Man kan godt lide af generaliseret angst og en af de ovennævnte typer af angst samtidig. Man regner med, at 3 % i DK lider af generaliseret angst.

Enkelfobi – Opleves som intens angst i forbindelse med bestemte genstande eller situationer. Fx specielle dyr som hunde og edderkopper, højder, mørke, at flyve, lukkede rum, tandlægebesøg, synet af blod m.m. Udsættes man for den frygtede genstand eller situation, kan den medføre et regulært panikanfald. Man regner med, at 10 % i DK lider af enkeltfobi, ofte startet i barndommen og med 90 % chance for bedring eller helbredelse ved få timers terapi.

Angst hos børn og unge – Angst hos børn og unge er en normal del af udviklingen, men for nogle børn og unge bliver angsten dog for stor og tager magten over dem og deres familie. Læs her om separationsangst, specifikke fobier, generaliseret angst, OCD (tvangstanker og tvangshandlinger), selektiv mutisme og socialangst hos børn og unge.

Gitte mener:

Det er vigtigt at blive klog på sin angst og tænke på det som et vigtigt stykke arbejde at være detektiv på egne tanker og reaktioner. Du kan ikke bearbejde tanker og følelser og bruge angstdæmpende teknikker, når du står midt i panikangstanfaldet eller sveder tran i socialfobien. Hvis du vil gennemfører en maraton, skal du have en plan for, hvad du gør, når det begynder at gøre ondt efter 8 km, når du mister modet efter 23 km, og når du er ved at segne ved 38 km. Hvis du vil forberede dig til en fødsel, skal du træne vejrtrækningsøvelser og gode stillinger, inden den første ve kommer. Det kræver forberedelse.

Det betyder, at du skal anerkende, at du har angst, og at der vil komme symptomer, som du skal kunne reagere hensigtsmæssigt på. Det er et stort og vigtigt arbejde at forberede sig på at håndtere angsten.

Jeg kan kun anbefale lægebehandling, psykologisk og/eller psykiatrisk hjælp, støttende medicin eller behandlende medicin. Når det er sagt, er der også mange tiltag, du kan gøre ved siden af.
Denne side vil løbende blive udbygget med kognitive arbejdsredskaber. Og du kan finde gode skemaer til udfyldelse under bjælken Materiale på forsiden.

Det er dog vigtigt, at du har sat dig ind i metoden og kan få støtte, hvis arbejdet bliver svært.