Er det nu ok med lister alligevel?

Jeg kan lige så godt indrømme det …. Jeg er et liste-menneske. Jeg har altid gang i 4 ting på en gang, og kan ikke huske detaljer og nyttige gøremål, hvis jeg ikke skriver dem ned. Og så har jeg udtalt nydelse i at strege punkter over, når jeg har klaret dem. Men jeg har også fra medier og venner opfattet en holdning omkring, at det var en nødløsning og tegn på, at jeg greb tingene forkert an. Men her i det nye år vil jeg nyde mine lister.

I artiklen i Kristeligt Dagbald d.28.dec. 2017: ”Lister skal redde dig fra stress” skriver Lars Henriksen nemlig om metoden: ’Getting things done’ herefter betegnet som GTD. Metoden er udviklet i 2001 af den amerikanske produktivitetskonsulent David Allen og er i bogform nået ud til 60 lande – også Danmark. I 2017 blev civilingeniør Lars Rothschild Henriksen GTD-certificeret coach i Danmarks første GTD-afdeling. Han fortæller, at metoden går ud på at lave mange lister, så hovedet ikke skal opbevare idéer, men være frit til at få nye idéer. Og når du har skrevet listerne på en blok eller digitalt, skal du på udvalgt tidspunkt afgøre, om der skal handles på det eller ej. Uanset hvad, er der tre muligheder.
Skal der ikke handles: Smid det ud. Arkiver det. Rug på det.
Skal der handles: Gør det. Uddeleger det. Udsæt det.
Hvis du laver vurderingen en gang om ugen, kan man stole på sine spontane valg resten af tiden. Du kan læse en hel bog om metoden, hvis det tiltaler dig.  Jeg kan hverken anbefale eller advare, da jeg ikke selv har læst den.

Det, jeg personligt finder meget interessant, er de ekstra oplysninger, Lars Henriksen har gravet frem. Lederen af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet, professor Dorthe Berntsen fortæller, at vi i det moderne samfund har fået flere parallelle opgaver at holde styr på. Når vi breder vores opmærksomhed for meget(familie, job, fritidsaktivitet, selvudvikling, politik, ny forskning eller trends), bliver vores hukommelse overfladisk, og vi glemmer. Hjernen er indrettet således, at vi i gennemsnit er i stand til at huske 7 ting ad gangen, plus/minus 2. Og det er lettere at huske fysiske kendetegn end detaljer fra den ene mail, vi modtager efter den anden. Og så skal vi hele tiden nå mere på mindre tid. ”Optimering er blevet et mål i sig selv, som presser vores hukommelse”, siger hun.

Der lægges en dæmper på min begejstring, når psykologien vil genkende listerne som en mekanisme til at dæmpe den udbredte angst over livets tiltagende kaos. Og hvis listerne kun skal være et synligt bevis på, hvad jeg har opnået i dag, tænker jeg selvfølgelig, at jeg er meget mere end det, jeg gør. Samtidig slutter Lars Henriksen sin artikel af med at nævne ”Zeigarnik-effekten”, opkaldt efter den russiske psykolog Bluma Zeigarnik, der gennem studier af tjeneres evne til at huske bestillinger, konstaterede, at vores hjerner husker betydeligt bedre uafsluttede opgaver end afsluttede. Derfor vil jeg lade være med at banke mig selv oven i hovedet, når jeg ikke kan huske, hvad vi eksempelvis har aftalt at give nevøen i fødselsdagsgave(afsluttet opgave). Men jeg vil kigge på min liste, hvor jeg har skrevet det ned. Og jeg vil tillade mig selv at ruge over en opgave, hvis jeg ikke lige kan beslutte mig for, hvad jeg skal gøre med den. Så jeg vil ikke bruge mine lister til tyranni, men til frihed. Jeg vil opfordre dig til det samme.