I august måned fik jeg respons på nyhedsbrevet om “Utopien om 8 timer som en sten”. Jeg tager udgangspunkt i forskellige undersøgelser om danskernes søvnvaner og urealistiske forventninger til søvn som i barndommen. Hvis du ikke fik læste/hørt det, kan du nå det endnu lige her.
En gammel veninde, der har hjulpet mig igang med egen virksomhed, skrev til mig om hendes egne erfaringer med stressens indvirkning på søvnen, da hun havde læst nyhedsbrevet. Faktisk er hendes historie så grel og spændende, at jeg spurgte hende, om jeg ikke måtte interviewe hende om kæmpe nedtur og den langsomme vej tilbage igen. Det ville hun gerne, og her er en halv times fortælling om en vej ned i jordisk helvede og retur igen.
Hun kommer ind på meget høje krav til sig selv. At brænde sit lys i begge ender. Tilstedeværelse og fravær af støtte fra omgivelserne. At lytte til signaler fra egen krop og ikke blive lyttet til af behandlersystemet. Og meget andet. Det er ærlig snak uden pynt.