“Jeg må gerne være til besvær”
Du kan også lytte til indlægget
Jeg synes, det kan være lidt anstrengt, når formidleren af et nyhedsbrev tænker mere på at komme af med sine egne tanker end at opbygge noget hos modtageren. Nogle gange tænker jeg: ”Kunne du ikke bare skrive dagbog i stedet for, at jeg skal bruge tid på at læse starten af dine tanker og tage stilling til, om jeg gider at læse nyhedsbrevet færdigt?” Derfor er det efter nøje overvejelse, at jeg her vil dele en opdagelse fra mine sidste måneder, og jeg lover dig, at vi ender ud i en mulighed for din egen opdagelse. Men vi starter hos mig.
Jeg sad til supervision omkring en klient, som jeg gerne ville hjælpe mere, end jeg gjorde. Han var ung, havde haft en dårlig barndom med misbrug hos begge forældre, skilsmisse, plejefamilie af 2 omgange, eget misbrug, opholdssted for unge med særligt behov og havde nu – ikke forbavsende – svært ved at holde fast i uddannelse, kærligheden og sig selv. Hans pleasende væremåde i klassen og når han var til terapi hos mig, var et tegn på hans erfaring af, at han ikke måtte være til besvær. Supervisionen mundede ud i, at jeg sammen med klienten skulle undersøge hans leveregel omkring: ”Hvis jeg er til besvær for andre, risikerer jeg ….”. Og så skulle jeg fortælle ham om diagnosen tilknytningsforstyrrelse og tale med ham om, hvad han genkender derfra. Men det er en helt anden historie.
Selvom jeg hos denne supervisor kun har taget faglige sager op i 2 år, valgte jeg gangen efter at tale om mine egne betænkeligheder ved at række ud efter noget, der ikke var givet på forhånd. Når man har et enkeltmandsfirma efter 25 års ansættelse, er der ret mange ting at række ud efter og ret mange mennesker at henvende sig til … om alt muligt … Skat-indberetninger, der driller. Varer, der ikke kommer til tiden. Mulige samarbejdspartnere, der ikke svarer. Klienter, der ikke møder op eller betaler deres faktura. Arbejdsopgaver, jeg i den grad havde ulyst til, fordi jeg ikke var sikker på succes eller bare at blive mødt af en anden. Jeg var nysgerrig på, om øget viden om mekanisme bag ville kunne føre til mindre undvigelse, når jeg er bange for at blive afvist. Sammen analyserede supervisor og jeg nogle typiske situationer og kom frem til, at jeg er overansvarlig i situationen og måske skriver vage mails for ikke at blive dømt som anmassende. Mine negative tanker går dels på konsekvenser og dels på følelser, men mest det sidste. Og mere på selve det at handle, og mindre på, at det er svært at handle.
Denne skelnen er meget vigtig, når der skal arbejdes videre. Tænk på et mere praktisk eksempel: du har ikke lyst til at være sammen med hunde; slet ikke lyst. Og nu skal der arbejdes med det, fordi du er blevet kæreste med en, der har hund. Du bliver nødt til at finde ud af, hvad problemet er, før du lægger en træningsplan. Er du bange for, at den bider dig? Er du bange for at få savl på dig? Har du allergi og vil undgå en svær reaktion? Er du bekymret for, om din kæreste har nok i sin hund og ikke vil bruge nok tid på dig? Er du ked af at have mistet en hund i din barndom og derfor ikke vil knytte dig til en anden? Hver af disse situationer kræver forskellig træning eller adfærdsændring. Og her kan det være godt at tale med en professionel.
I min situation med ulyst til at række ud efter noget, der ikke var givet på forhånd, var jeg ikke bange for at miste en kontrakt eller udføre en opgave. Men jeg ville gerne undgå følelserne i starten af opgaven …. Og den forsigtighed skal trænes væk, så ubehaget bliver mindre, og så jeg evner mere. Jeg lagde en plan for dette og udførte mange udsatte opgaver inden næste gang, jeg skulle til supervision. Og på vej til supervisor opdagede jeg pludselig en ny leveregel, jeg havde taget til mig: ”Jeg må gerne være til besvær”. Pludselig slog det ned i mig, at det var en ny leveregel, jeg havde levet efter i nogle uger. Jeg bad om hjælp fra ikke så villige sønner. Jeg skrev gøreliste til andre; ”Når du nu er her …Vil du hjælpe mig med ….?” Jeg sagde rask til medarbejderen i SKAT: ”Vent lige, jeg skal lige skrive det ned. Vil du sige det igen og langsommere, tak”. Jeg fik skrevet påmindelser til dem, der havde glemt eller udsat en aftale osv. Jeg fik indført LEGO-sedler i familien: En gøreliste over Lorte- Eller Glemte Opgaver. LEGO. Du kender det godt…. De der opgaver, hvor du igen og igen siger: ”Årh, vi skal også huske at ….” Og det siger man så 7 gange på 2 uger uden at få det gjort. Nu var jeg til besvær og fik samlet familien til én times LEGO, og alt blev udført.
Ofte vil jeg terapeutisk først arbejde med at ændre den uhensigtsmæssige leveregel som f.eks. ”Jeg må ikke være til besvær”, men den havde jeg aldrig haft bevidst fra starten. Nu trænede jeg færdigheder i at gå i gang med uønskede opgaver og kom ad den vej frem til en leveregel, som jeg ikke havde tænkt over, men selvfølgelig vil holde fast i. ”Jeg må gerne være til besvær”. Og jeg ønsker for dig, der læser nyhedsbrevet, at du må opleve samme frihed og glæde ved at tage dig en ny leveregel, hvor du har brug for det. Hvis du i tankerne vil arbejde dig frem til en ny leveregel, kan du med stor fordel bruge skemaet her. Og hvis du vil ændre adfærd først og lade den nye regel komme til dig, er det, som du lige har hørt, også en mulighed.
Jeg ser dette skridt mod udvikling som anderledes end et nytårsforsæt som: ”Jeg vil træne 5 gange om ugen” eller ”Jeg vil spise grønt til hver frokost”. Og jeg tror, forskellen ligger i tilladelsen eller nåden i min nye leveregel. Eller også er det bare fordi, det er min leveregel og derfor passer til min personlighed. Formulering af reglen er en vigtig del af arbejdet. Og jeg glæder mig over friheden, jeg har fået gennem den. Nu vil jeg ønske dig et velsignet og lykkebringende nytår. Og jeg håber, du har fået mod til at træde skridt mod gode forandringer.